Ring til os

Hvad leder du efter?






Tak for din besked!

Vi vender tilbage hurtigst muligt og max inden 1 arbejdsdag.

Ha' en rigtig dejlig dag :-)

Design thinking

Om Design Thinking

”Det begynder altid med et problem, en udfordring, et irritationsmoment. En kunde ringer. Der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Noget, der kan blive bedre. Så noget må der gøres." 


"Derefter går det løs. Tanker, ideer, forslag ryger frem og tilbage på mails, tegninger, designs, beskrivelser, argumenter – og efter et stykke tid begynder der så småt at tegne sig et billede af noget konkret. Nu er det på tide at mødes og få snakket face to face. Skal vi invitere kunden med, eller skal vi lige tage den en gang sammen inden? Vi inviterer kunden med. Det er jo trods alt en proces det her. Mødelokalet skal være stort, der skal være plads til begejstring, til at tegne, vise billeder på en skærm, flere borde, så vi rigtig kan rode og fylde op. Det er nemt og hurtigt at booke – og lokalet viser sig da også at være helt perfekt til formålet. Samtidig var lokalet placeret, så vi nemt og hurtigt kunne få teknisk bistand fra vores kolleger, hvis det var nødvendigt. Og selvfølgelig var der rettelser, noget som kunne blive endnu bedre – det var jo målet med hele processen. Kunden gik i hvert fald glad hjem – og vi fik lige de sidste inputs til at hive projektet i land.”

Vi kender det alle sammen. Der er indkaldt til møde. Noget skal tænkes igennem, besluttes og føres ud i livet. Men først skal nogen tale, formulere, vurdere, revurdere, diskutere, være uenige, blive enige, miste koncentrationen, døse hen, drikke kaffe, spise frugt, gnaske chokolade, stramme op, holde pauser, få ny energi. Og det hele skal som regel foregå her og nu eller på et forudbestemt tidspunkt og sted. Hvis altså er muligt at finde et ledigt lokale.
 

Er mødelokalet ledigt?

Lokalet er tomt, og så det er nok ledigt. Vi nupper det og håber på, at der ikke er andre, der skal bruge det. Det roder godt nok lidt derinde, der mangler 3 stole – dem låner vi inde ved siden af, og på vejen kan vi hente kaffe, kopper, vand og frugt. Imens må de andre fumle med AV udstyret, finde koden til WiFi og tilslutte tablets og PC, tjekke om tuscherne til whiteboardet virker, som de skal … … og sådan går det første kvarter med praktiske gøremål. Nu skal vi finde energi til det, som var mødets egentlige formål. Men hvor skal energien komme fra?


Inspiration og engagement skaber energi 

Som udgangspunkt er der en dagsorden, et formål og et mål. Så hvis ellers engagementet er stort nok, er 4 lodrette vægge, et bord og et passende antal stole vel nok? Mere er der vel ikke brug for – eller er der?

Svaret er et stort og rungende ja, der er brug for mere. Meget mere. Vi mennesker har behov for at være i funktionelle rum, der inspirerer os til at tænke nyt og mere, hvor vi sidder behageligt – og hvor der er plads til begejstring, så vi kan slippe tøjlerne og frit lege med nye muligheder, tænke ud af de berømte bokse – uden alt for fastlagte rammer og normer. Rum og steder, hvor der er høt til loftet, hvor der dufter skønt, hvor tingene er rare at røre ved, kan tåle at blive brugt, flyttet rundt på, vendt på hovedet osv. Det skræmmende alternativ er jo, at vi ellers bare gør som vi plejer – og det er der ikke meget udvikling i.

Så hvordan kan et mødelokale inspirere, hvordan kan design og interiør tilføre energi og dermed påvirke udviklingen af en virksomhed i positiv retning?


Design kan pege i nye retninger og hjælpe til ændret adfærd

Alle kender historien om den rigide arkitekt, der ville bestemme, hvordan en flisegang skulle placeres i et parkanlæg. Og fint kom det da også til at se ud, designet på fliserne var både lækkert og flot. Desværre viste det sig, at parkens publikum heller ville gå en helt anden vej. Så de skråede den direkte over græsplænen – og efterlod over et stykke tid en lille jordet gangsti, som hverken hjalp på parkens generelle udtryk eller på holdbarheden af græsplænen. Men sådan er det med design. Hvis det kun tjener et ydre formål, hvis det kun handler om at få noget til at se pænt ud – ja så virker det ikke, som det skal. For vi mennesker er altså ikke skabt til at blive presset ind i bestemte former og fastlagte figurer. Vi er jo ikke kaffekander eller søjlediagrammer. Men hvordan får vi så folk til at gøre, som vi ønsker? Vi kan jo ikke tvinge dem – eller kan vi?


Historien om spyfluer og herretoiletter

I dag taler vi en hel del om adfærdsdesign – eller nudging, som nogle foretrækker at kalde det. Her handler det mere om at designe en række funktioner og hensigter, som samlet set er med til at ændre et givent adfærd. En meget kendt historie er den om spyfluen, der – som et grafisk element placeret strategisk i en urinal, lokker drenge og mænd til at ramme den med strålen og dermed også ramme ned i urinalen, når de urinerer. (Er der noget drenge og mænd gerne vil, er det åbenbart at ramme et insekt, mens vi urinerer.) Men hvad har spyfluer, urinaler, drenge og mænd med booking, design og indretning af mødelokaler at gøre?


Historier der går lige i hjertet

En hel del vil vi påstå, for – når design skal kunne mere end blot være et lækkert ydre, en fin indpakning – skal det også kunne opfordre til et bestemt adfærd, og dermed prikke til vores faste holdninger og vaner. Det kræver, at design af såvel interiør, møbler, teknik, skilte, vejvisere, bookingsystemer og meget mere, bliver en del af en samlet fortælling – en fortælling, som rammer modtagerne lige midt i følelserne – og som får dem til at glæde sig til at holde møder, glæde sig til forandringer, nyheder, innovation, nytænkning og meget mere af alt det, der får verden til at blive større og bedre. 

Nogle af vores populære møbler:

Kontorstole    
Kontorborde    
Lounge møbler
Lounge sofa    
Loungestol