Ring til os

Hvad leder du efter?






Tak for din besked!

Vi vender tilbage hurtigst muligt og max inden 1 arbejdsdag.

Ha' en rigtig dejlig dag :-)

Om Rumas

Design med sjæl

Som mennesker inspireres vi af vores miljø. Hos Rumas er vi håndværkerne, der skaber smukke, behagelige rum, der giver optimale vækstbetingelser for energien og glæden. Rum hvor tankerne kan tage form i fred.

Kontoret i lommen

Den moderne dansker er mere veluddannet end nogensinde før, mere ambitiøs og i stigende grad inspireret af, at der spirer idéer i Skandinavien, som både overrasker og slår rod i resten af verden. Kontoret har vi med hjem i lommen, hvorfra vi har adgang til hele verden, og hele verden har adgang til os. Grænsefladen mellem arbejde og hjem udviskes, arbejdet bliver en livsstil, som skal berige os i kombination med alt det andet, der giver livet mening og indhold. Og det skal afspejle sig i vores arbejdsmiljø. 

Den sorte nordjyske muld

Rumas’ danske designarv har rødder i den sorte nordjyske muld og den aalborgensiske arbejderkultur, som er født af kul og stål. I dag er byen med de rygende skorstene et af verdens innovationscentre for de moderne kreative erhverv, og den historie kan vi hos Rumas identificere os med. Den fortolkes i vores tilgang til både design og produktion. 

Vores møbler har robusthed, personlighed og en uovertruffen kvalitet, men også raffinement og sin helt egen elegance og æstetik, som er skabt på vores lokale møbelsnedkeri. Vores knowhow og værdier bygger på en tradition for kvalitet, som vi aldrig vil give køb på. Derfor er vores møbler nyt nordisk design, når det er bedst. Den slående enkelhed, som er synonymt med dansk design i hele verden, kan kun opnås med en minutiøs detaljesans og hårdt arbejde. For os betyder kvalitet, at selv den mindste detalje er gennemtænkt til perfektion. Hvert enkelt møbel er skabt ud fra denne kompromisløse holdning til design. 

Vores DNA

Respekt for håndværkstraditionerne, snedkerfaget og godt gammeldags hårdt arbejde er en del af vores DNA. Gentænkt, formfuldendt og gennemført design er vores ambition.